9. december 2003:

Sverige truer FBFWPBCK's adgang til "mellan öllen"

Som om vor forening ikke har været ondt nok igennem i det forgangne
efterår, trues nu en af de vigtigste kilder til foreningsvitalitet ved
østvendtekspansion af foreningen! Således har FBFWPBCK's medlemmer ved
udbredelse af foreningens virke i det svenske været svært støttet af den
svenske "mellan öl" som det har været muligt at skaffe, selv i pressede
situationer, hvor ellers kun lunken hvidvin og snus kunne komme på tale.
Såvidt vides er mellan öllen ligeledes en af de få ølsorter HUGgerten
endnu ikke har beriget med sit legeme samt sine badeluffers
tilstedeværelse til syrliggørelse af bryggen.Men nu skal det være slut! Ikke flere mellan öl i Malmös gader! Svenskerne
vil nu have øllen bag lås og slå og 'Sprit-bolaget'. Og det forstår man jo
til fulde - hvilken skade kan en bryg der holder 2,8% ikke forvolde der
ude i samfundet på de for de skrøbelige tilgængelige hylder! Den må låses
inde! Den er farlig, så lad den ikke falde i de forkerte hænder! Vagt i
gevær!Men denne svenske 'omsorg om sine borgere' stikker nok langt dybere end
nogen svensker nogensinde vil forstå. Vedtages dette forslag må vor
forening nok tænke sig en ekstra gang om inden man drager hinsidas. I
øvrigt en beslutning der bemærkelsesværdigt nok giver konspirationen lige
lovligt frit spil i det svenske, med FBFWPBCK sat på plads af den
udeblevne mellan öl! Vidste man ikke bedre om det svenske politis evner
kunne man forledes til at tro at Beck og co. havde planlagt dette tiltag
til mindste detalje! Intet tyder dog på at svenska polisan har integreret
intelligens på det seneste (med undtagelse af HA-rockerne naturligvis). Så
medlemmer! Kæmp jer til mellan öllen mens i endnu kan! Leve Aga!

40congaWor!
 

2. december 2003:

Lars H.U.G. og de 100.000: vi er ikke alene!

Vor forening har længe stået stærk i kampen mod de livsvarige ydelser til HUGgerten! Gode håndgribelige argumenter har været brugt til at føre en saglig debat, i et emne hvor vores holdninger naturligvis er særdeles fornuftige. Og vi er ikke alene! Naturligvis tænker mange mennesker derude ligesom os: hvorfor helvede skal en så ubetydelig kunstner i dansk kulturhistorie beriges med en så stor slat penge at de kunne have brødfødt hundredevis af afrikanske landsbyer? Se nu bare her, og følg debatten på dette musik-debat-site: http://forum.undertoner.dk/viewtopic.php?t=5109

Længe leve FBFWPBCK i kampen mod konspirationen! 

40congaWor!

 

2. december 2003:

Dødelige sparepærer!

Så er den gal igen, og FBFWPBCK må omgående råbe vagt i gevær!

Længe har foreningen højtideligholdt glødepæren og alt dens lys og alt dens væsen. 25W har aldrig forslået. Intet menneske kan arbejde, eller oplyse sit lebensraum med så sølle en wattstyrke. Så sølle så dens lys kan sammenlignes med et opklaringsarbejde leveret af Svenska Polisan.  60W, 75W, ja og helt op til 100W har ganske uforsvarligt været benyttet i mange intetanende menneskers hjem. Disse wattstyrker er naturligvis aldeles overvurderede og trækker en sådan effekt at den nu hedengangne Kyoto-aftale blot forslår som en dråbe i havet ved sammenligning med det forbrug disse vanskabninge af lyskilder har. Hertil kommer det direkte ubehagelige lys disse pærer frembringer. Usundt for både øjne, sjæl og legeme. Det rammer én med en sådan kraft, som var det en bagfrakommende tackling af Lustü. Kun 40W’s pæren rammer helt plet. Som en prokyonsk kæbe omkring en agerhønsehals. Vi i vor forening har længe vidst det: 40W’s pæren frembringer et så yndefuldt lys at man saliggøres! Dog er alle disse omtalte glødepærer. Glødepærer, en ophøjet race i forhold til den forsmædelige sparepære.

Dog må der nu bringes en ekstraordinær advarsel! Seneste skud på stammen i det træ der udgør sparepærens ugerninger og nedrige indtog på det danske elmarked er den dødelige sparepære! Philips har tilvejebragt en sparepære af mærket SOFTONE 6 der bryder spontant i brand! Dette produkt viser endelig sparepærens sande jeg. Under en svagt lysende og i øvrigt umedgørlig overflade ulmer en ondhed af dimensioner! Som Politiken skriver: ”5.000 nye sparepærer nåede Philips at sende ud i butikkerne, før koncernens teknikere ved en rutinekontrol opdagede, at pærerne er brandfarlige. Den sikkerhedstest, der blev gennemført, før pærerne blev sendt på markedet i september, kunne nemlig ikke afsløre, at pærerne kan forårsage brande og koste menneskeliv. der kan opstå en overophedning i pærens kolbe med efterfølgende fare for kortslutning og brand”. Menneskeliv står på spil, og sparepæren hærger! FBFWPBCK må gribe til handling og kæmpe imod disse dæmoner! Om Rudi Völler har haft en finger med i spillet på Philips’ fabrikker står endnu foreningen uklart, men et opklaringsarbejde (uden om svenska polisan) vil straks blive sat i værk. Philips – let’s make things better! This is not good enough...

Foreningsmedlemmer opfordres derfor straks til at bevæbne sig med omtanke i forbindelse med omgåelse af alle former for sparepærer. Kun glødepæren er til at stole på!

40congaWor!