17. september 2004

Konspirationens romerske deling vågner!

 
Så er den gal igen! Nøjagtig som FBFWPBCK havde spået holdt konstelationen
Völler/Totti i Rom sig ikke længe i ro. Knap er Völler tiltrådt sit embede
som kombineret fodboldtræner og lama-passer i Roma før voldelige overfald
bliver en del af dagsordenen. Völlers vaskebjørne-lignende raseri-anfald
har efter en række episoder resulteret i stort mandefald på det tyske
national-mannschaft, hvorfor dette er gået ned med flaget på den
europæiske fodboldslagmark som Romerriget selv gjorde det i tidernes
morgen. Hos konspirationen er dette naturligvis helt i ånden, så intet
under var det at Rudi og Totti forenedes under konspirationens flossede
fane i det fallerede romerriges 'kraftcenter'. Som set før blev russerne
dog for stor en mundfuld - således også da Dynamo Kiev var på besøg. Efter
en russisk føring gik en romer amok og modtog en korrekt udvisning af
dommer Anders Frisk fra vort mellanöl-holdige naboland Sverige. Anders
Frisk der intetanende, uden forudgående advarsel fra Svenska Polisen (der
har sovet i timen trods advarslet fra FBFWPBCK), var mødt op i løvens hule
blev omgående ramt af konspirationens svingende hockeystav. Skærende
præcist, som en procyonsk kæbe omkring en agerhønsehals, ramte skarpe
genstande kastet fra de romerske tribuner den intetanende Frisk så blodet
sprøjtede. Kun konspirationens onde vilje kan have drevet de fortabte,
fallerede romere til sådanne ugerninger! Anders Frisk måtte knap så frisk
på hospitalet og kampen afbrydes. På vedlagte billeder ses den italienske
lama (Snotti) angribe stakkels Frisk, samt Frisk blødende, lammet af
vantro efter konspiratonens grusomme bedrift.Svenska Polisen og korruptionsramte
UEFA er sat på sagen. Med disse som de
bærende kræfter må vor hæderkronede forening dog med skam se frem til en
formodentlig alt for ringe straf til konspirationens romerske epicenter.
Når Svenska Polisen endelig får opklaret sagen ved vi ikke om Völlers
børnebørn endnu er åndsfriske.
Konspirationen er vågen! Til kamp!

40congaWor!

 

8. september 2004

Anja Andersen, Srebrenica og Solsortesletten

Snart går retssagen mod krigsforbryderen Slobodan Milosevic ind i
sin afgørende fase. Milosevic har under alle de indledende retsmøder
virket mistænkeligt selvsikker, samt upåvirket af sagens alvor og
det mulige udfalds alvorlige personlige konsekvenser. Man har hele
tiden siddet med fornemmelsen af at han måtte ligge inde med et
usvigeligt sikkert trumfkort at spille ud til sidst - eller rettere
en afledningsmanøvre! Konspirationen er som bekendt mestre udi denne
diciplin. Synger Lars HUG - udbryder der citronpest i Brazilien.
Tæver Rene Diff en kæreste i København - myrder vaskebjørnen
agerhøns i Blåvand etc. Bedst som man tror man har situationen under
kontrol bliver tæppet revet væk under en. Hvad FBFWPBCK gang på gang
har måttet sande, går nu også snart op for chefanklageren for
krigsforbryderdomstolen i Haag - Carla Del Ponte. Anja Andersen har
rækt hånden ud til Milosevic (som i Michelangelo's faderen og sønnen)
og har overtaget landstrænerposten i Serbien. Anja Andersen vil
komme til at svømme som en fisk i vandet blandt narkogangstere,
krigsforbrydere, DTU udvekslingsstudenter og lignende. Når denne
voldsgalning (se: årsfesten i Slagelsen, samt relaterede artikler)
bliver sluppet løs i denne hvepserede kan helvede bryde løs hvornår
det skal være. Serberne vil have hævn for nederlaget ved
solsortesletten, de bosniske muslimer har ikke glemt Srebrenica og
når Anja Andersen i forening med skarer af serbiske vaskebjørne
rækker fuck og kaster ringbind efter tilfældigt forbipasserende - er
der alvorlig fare for en ny balkankrig. Dette vil automatisk
frifinde Milosevic eftersom han næppe vil kunne ansvarligholdes for
forbrydelser begået under hans fravær - hvilket er hjørnestenen i
hans forsvar - han havde ikke noget med noget at gøre! Man tager sig
til hovedet. Hvad skal man gribe i og gøre? Det Danmark plejer at
gøre, om det er en golfkrig eller en nordvest atlantisk klippe, er
at sende Sælen og dens 22 mand store besætning. Det skal nok hjælpe!
Sælen er i sig selv, selv om det vil tage den mange år at nå frem,
endnu engang et udtryk for verdenssamfundets ligegyldighed overfor
konspirationens tiltag - selv om disse er åbenlyse og FBFWPBCK
skriger sig hæse i forsøget på at skabe opmærksomhed omkring sagen.
Vi må erkende at konspirationen endnu engang har rettet et
dødbringende angreb mod anstændigheden og retfølelsen. Frifindelse
af krigsforbrydere er konspirationens seneste påfund. Rejs jer - til
kamp.

Man tager sig til hovedet. (citat: Gerhs 1994)

Skam over Anja Andersen, Milosevic, Sælen, verdenssamfundet smat
resten af konspirationen.

40congawor