30. marts 2005

Når nationalisme er som tis på en sukkermad...

Konspirationen har igen slået til med lammende kraft. For FBFWPBCK
medlemmer står det stadig lysende klart i erindringen hvorledes
konspirationen og dens romerske spytskændere, forærede grækerne
sejren i sidste udekamp i VM-kvalifikationen. Konspirationen ønskede
at ødelægge verdens største sportsbegivenhed: Royal League, ved at
snige Lustü ind i Vålerenga's startopstilling. Dette lykkedes som
bekendt ikke, og derefter kastede konspirationen sig over den
næststørste turnering: VM. Dette kan som bekendt bedst lade sig gøre
ved at holde FBFWPBCK og Danmark væk fra Tyskland, og dets Kraut med
Mos, næste sommer.
Efter skandalen i Athen hvor Procyon Olsen blev bortvist, for efter
sigende, at have kastet med sukker (billederne viste noget andet!),
klagede FBFWPBCK og DBU straks til UEFA'a diciplinær komite. Men
ligesom resten af det etablerede samfund valgte dette skændige organ
at ignorere Konspirationens tydelige intentioner om at bringe
sporten i miskredit.
Konspirationen er fortsat af samme vej og de skyr ingen midler i
kampen om at bringe sig i en favorabel position til at ødelægge
næste sommers slutrunde. FBFWPBCK er i besiddelse af entydige
beviser på at et fordækt samarbejde mellem konspirationen og den,
for tiden detroniserede, selvudnævnte, udemokratiske ukrainske
diktator: Janutchenko. Denne ønsker tiilgengæld for Danmarks exit,
at oppiske den sagesløse ukrainske befolkning til en rus af
nationalisme der vil trække de politiske vinde i retning af pro-
russiske og gammel-kommunistiske tilstande. En retning Janutchenko
representerer. I denne kamp mod diktaturet står FBFWPBCK næsten
alene efter at en person med besnærende lighed med Rene Diff, har
kastet batteri-syre i hovedet på Ukraines demokratisk valgte
præsident: Jushchenko (ham med de orange flag). Tidligere forlød det
fra Ukraine at Jushchenko var blevet forgivet af politiske
modstandere, men FBFWPBCK's FETA, er ikke i tvivl om at det er
konspirationens værk! Det står malet i Jushchenko's hoved, som tis
på en sukkermad.
Allerede nu (en time efter kampen i Kiev red.) gjalder Lars HUG's
fortolkninger af gamle sovjettiske klassikere ud fra de Ukrainske
ølstuer, generalerne udpakker postforsendelser fra Slagelse
Postkontor med Slagelses røde Champions-League stjerne, beregnet til
påsyning på deres vaskebjørnepelshuer, og fanden selv danser samba
med 60 watts pærer i hånden henover de ukrainske stepper.
Diktaturets rædsler siver, som giftgas, henover Europa. Og hvem ved
idag hvem der er ved magten i Tyskland til imorgen? Der kræves
Lebensraum til de tyske Wäshbeers! Men om helvede fryser til is,
månen styrter ned og konspirationens onde fangarme favner den ganske
verden, vil FBFWPBCK være tilstede som en anden Jessie Owen og
stikke blår i øjnene på de onde og påminde det tavse flertal om
frihedens, retfærdighedens, 40wats-lysets og det godes
lyksagligheder...

40congawor 

 

24. marts 2005

Nej, vi er ikke alene!

Naturligvis er vi ikke alene! Over det ganske danske land – fra Vesterbro til Randers – vrimler det med mennesker der ligesom os, har indset livets og ikke mindst samfundets barske realiteter. Mennesker der forstår, eller blot skal hjælpes til at forstå, hvilke nederdrægtige konspirationstanker der som termitter i den Klampenborgske rutchebanes bærende trækonstruktioner indefra langsomt fortærer og underminerer et gammelt og respekteret system. Et system der nok både har sine opture og nedture men dog altid formår at komme hele vejen rundt. Rundt med nye mennesker der ekspederes gennem systemet. Rundt og rundt. Året rundt. Samfundet. Et samfund det har taget årtusinder at opbygge. En kultur der er stykket sammen af primitive folkeslags møder. Lag er lagt på lag. Sten på sten. Svend på mø. Klinge på klinge. Krige er udkæmpet, først med våben – siden verbalt. Byer er opstået, broer er bygget. Konger er kronet og adel hædret. Kun asken var tilbage efter revolutionens ild! Af denne opstået demokratiet, det samlede Danmark, den velfærdsstat vi idag kender – og naivt tager for givet. Som på et sølvfad får vi serveret dette samfund som kun få i verden kan måle sig med – velfærd, demokrati, social tryghed, infrastruktur, kultur, Blåvand minizoo og et velfungerende hospitalsvæsen!

I sådan et samfund er alting muligt. Individet kan tage en længerevarende betalt uddannelse på højeste niveau, opbygge imperier ved hårdt arbejde, fornøje sig kosteligt ved svenske Royal-league-nederlag, låne sukker af genboen eller opnå anseelse ved simpel kopiering af andres tohovede krokodillesofaer! For de fleste af sådan et samfunds individder bliver denne åbenhed nemt en sovepude. For alting er jo så godt – eller er det?

Onde individder har nemlig til hensigt langsomt men sikkert at nedbryde dette velfungerende samfund, at opbygge et magtfuld imperie klar til at regere verden på deres måde – en konspiration! Blot få - meget få - af samfundets ypperste spydspidser er i stand til at gennemskue disse lyssky gerninger der finder sted helt åbenlyst skjult. Det er derfor af allerstørste vigtighed at disse individer griber til handling, udbreder budskabet i samme takt som konspirationen udbredder sit, og går forrest i at skældne det gode fra det onde! FBFWPBCK har længe råbt vagt i gevær. Men med den almene borger kan det dog være som at tale for døve øren. En stadig større skare tænker dog ligesom os. En skare af individder der ligesom os frygter samfundets komplette overgivelse, anarki, Danmark som Canadisk koloni, 60W-pæren, dårlig kopimusik, udryddelsen af vaskebjørnen og bagfrakommende tacklinger! Heldigvis giver disse mennesker ligesom vi nu deres mening til kende – og der citeres her fra ’Østkyst Hustlers’ selvbiografi: ’Det var absolut ikke i 1993, de ypperligste danske sangtekster blev kreeret. Dengang var det største hit Dubbidub,og det eneste dansksprogede musik var Lars Hugs noget slibrige fortolkninger af gamle danske slagere, så MC Einar var et stadigt voksende kultfænomen’. En barsk sandhed René Diff, Me & My –pigerne og HUGgerten næppe nogensinde har turdet se i øjnene. En sandhed som FBFWPBCK kun kender alt for godt!

I trange tider vender tanken dog evindeligt tilbage, om det hele overhovedet nytter noget, med den fart konspirationen har på. Den opmærksomme læser vil i denne tekst givetvis have bemærket og genkendt sig hospitalsvæsenet som en vigtig ufravigelig pille i vort moderne velfærdssamfund. Og netop her vor kniven rammer aller tættets på hjertet slår konspirationen til – endda ved højlys dag! Som FBFWPBCK så dygtigt tidligere har gjort opmærksom på har Lars HUG begået endnu en nederdrægtighed ved at stjæle fra en blind mand til egen vinding og begået en tohovedet skændsel kaldet ’hugrukofa’. Denne har konspirationen som en ulv i fåreklæder, som en lokkende sirene, placeret hvor det gør allermest ondt helt uden det mærkes; lige i hjertet af det danske sundhedssytem, i Rigshospitalets forhal! Her passerer pøbelen forbi helt uden at forstå hvad de i virkeligheden udsættes for! Kun vi og de resterende få forstår virkelig hvordan hele konspirationen griner af os bag vores ryg mens de langsomt vinder folkets tillid for til sidst at slå til og omvælte samfundet - som slangen i paradisets have!

Sol er oppe, skovens toppe
glimre alt som Gimles tag,
bud os bringer hanevinger,
hanegal om klaren dag.
Vågner! vågner, danske helte!
springer op og spænder bælte!
morgenstund har guld i mund,
morgenstund har guld i mund.

40congaWor!

 

12. marts 2005

Beklagelse: De fyrretyve riddere!

FBFWPBCK har i lange tider manifesteret sig som en forening der varetager vigtige højtiders afholdelse samt undgåelse af forglemmelse. Det er derfor med allerstørste beklagelse af det fra foreningens top må meddeles at en så vigtig årlig tilbagevendende begivenhed som ’fyrretyve riddere’ 9. marts 2005 blot blev forbigået i stilhed (For eventuelle få uindviede bringes til slut en beskrivelse af traditionerne bag denne dag).

Rygter har svirret i FBFWPBCK at visse højtstående dele af foreningen bevist har undgået højtideligholdelsen af ’fyrretyve riddere’ idet emnet blot er slået hen som ’der er vist ikke mere i løbet af året end Kjørmes Knud der rigtig er værd at fejre’. Derfor ser det nu ud som om FBFWPBCK står på kanten af en regulær fløjkrig, blot fordi visse individer bevist modarbejder en fejring af ’fyrretyve riddere’ stående afklædt i bidende kulde til tonerne af melankolske pre-medivale hornfanfarer skuende ud over en bundfrossen armensk sø med solen sporadisk tittende frem bag skyerne tydeligt berørt over hvor langt tid det kan tage en fummelfingret kælling at sadle en krikke.

Medlemmerne opfordres derfor til omhyggeligt at bede deres ’40congaWor’ og bede om at en stærk foreningsledelse begraver stridsøksen og til næste år i fælles front pakker lut’en og arrangerer en FBFWPBCK-40W-ridder-power-parade til de tilfrosne armenske søer ved Sebaste! Med en forening i modvind falder morgendagen med årsdagen for verdens længsde congakæde som en pulverkartoffelmos i en vaskebjørnehals. Hold dagen hellig!

År 320 nægtede 40 riddere i en hærafdeling i den romerske hærs 12. legion at ofre til de romerske guder og at ofre til kejseren som en guddom. Da man fandt ud af, at ridderne var kristne og forsat nægtede ofringsceremonien, tvang generalen dem til at stå nøgne på en tilfrosset sø i Armenien gennem en hel nat. Næste morgen var de i den bidende nattefrost alle frosset ihjel. Senere blev de i kirken saligkårede og ophøjede til helgener for deres standhaftige tro.

Netop denne dag spiller vejrvarsler en stor rolle. Man siger, at som vejret er denne dag vil det være de næste 40 dage.
Og hvis solen den dag vil skinne lige så længe som en fummelfingret kælliing er om at sadle en hest, vil alt gå godt.

40congaWor