Den 870. Fotevigdag blev afholdt under stor festivitas hos FBFWPBCK. Er du nu en af de få der sidder tilbage og tænker - hvorfor Fotevig? - så læs her.

-eller er du en af de mange der med det samme må se resultaterne af årets SM i svensk starköl - så læs her.

FBFWPBCK’s årlige fejring af Fotevigdagen er sædvanligvis en stor succes, og dette års – den 870. fejring – var ingen undtagelse. Overalt i landet blev dagen (4.juni) festligholdt, blandt andet på Dagmarsgade hvor FBFWPBCK i år havde valgt at oprette sit officielle Fotevighovedkvarter. Til den store dag var foreningsmedlemmerne iført de flotte himmelblå Malmö-Fotevig-Fottballsbolag’s (Malmö FF) trøjer. Temaet var det traditionelle; skånsk-middelalder-Rudi Völler-tema, som jo sjældent slår fejl. Aftenen bød blandt andet på indslag som ølsmagningskonkurrence, powerprosa, ”teknisk-felt-spas”, mos lavet på zebraöl, salsadans, og meget andet.

Program for dagen:

1800: Velkomst ved 40wattsfysten og udveksling af Foteklapper (gaver), samt afsyngning Malmö FF hymnen

1900: Gallamiddag for højt rangerende foreningsmedlemmer, samt afsyngning af Malmö FF hymnen. Menuen bestod af den traditionelle skånske foreningsspise: Korv med Mos. Middagen blev skyllet ned med de velsmagende Gula-Zebraöl.

2000: Gæsterne ankommer; velkomst ved Congamaster og Sexkansler, samt afsyngelse af Malmö FF hymnen - selve Fotevigfesten starter.

2200: Ølsmagningskonkurrencen starter: Foreningsmedlemmer kunne efter en smagsprøve, ved håndsoprækning, give den smagte öl; 1 – 5 point, som efter endt konkurrence blev talt sammen, hvorefter vinderen kunne kåres. FBFWPBCK havde til lejligheden været hinsidan for at skaffe sig hele Systembolagets udvalg af Skånsk öl, og konkurrencen stod mellem:

1)      Anderssons Starköl

2)      Småland ljus Lager

3)      Norrland Export

4)      Norrland Dynamite

5)      Starköl

6)      Kungsöl (bruges til Kjørmes-mos, til Fote-mos anvendes Gula Zebra!)

7)      Åbro (denne serveres på Malmö stadion)

8)      Blå Stockholmer

(Gula Zebra deltog som officiel FBFWPBCK öl ikke i konkurrencen)

Både Kungsöl og Blå Stockholmer fik 5 topkarakterer, men Stockholmeren havde flere stemmer i de næstbedste kategorier hvilket rakte til en sejr for forhåndsfavoritten. Herefter gik den Blå Stockholmer en æresrunde i foreningsmedlemmernes glas – akkompagneret af Orups smukke sang: ”Stockholm” skrevet netop som lejlighedssang ved fejringerne af netop denne öl. Derudover blev også afsunget Malmö FF hymnen.

Se resultater og statistikker her!

2400-?: Var der for kommende medlemmer mulighed for at smage FBFWPBCK’s egen Zebramos, salsadans samt diverse muntre traditionelle Fotevigindslag. Blandt andet afsyngelse af Malmö FF hymnen. FBFWPBCK medlemmer samt venner af foreningen havde en uovertruffen god dag, men ingen glemte på noget tidspunkt Fotevigdagens sande budskab: Det godes kamp mod det onde… Man bekæmper ondskaben blandt andet ved at give hinanden gaver, samt som traditionen har udviklet sig op gennem middelalderen; ved at drikke det onde bort med god skånsk mellanöl.  Dette udlevede FBFWPBCK til fulde og kan nu gå et nyt år i møde med god samvittighed. Som opfølgning på Fotevigdagen afholder en underafdeling til FBFWPBCK – ”Copenhagen Racoons; Tom Prahl Support” snart en tur til Malmö Fotevig Fottballsbolags hjemmekamp, nærmere betegnet d. 16/6 – 05. Derudover opfordrer FBFWPBCK også på det kraftigste de medlemmer der endnu ikke har aflagt Fotevigmuseet et besøg – til at gøre det snarest. Det skal til sidst nævnes at konspirationen holdt sig langt væk på denne Fotevigdag, og FBFWPBCK så hverken skyggen af vaskebjørnen, Lars HUG, Steven Lustü eller andre infame medlemmer af dette skændige samfundsnedbrydende organ. Kilder tæt på konspirationen vil vide at de fleste medlemmer er i træningslejr i Canada i forbindelse med forberedelser til dette års Pol Pot Cup.