17. Februar 2004:

Endnu et nederlag til 'Svenska Polisen' - leve citrus

Glidebanen er stejl for tiden, for ’Svenska Polisen’. FBFWPBCK har længe råbt vagt i gevær, men der gribes ikke ind, og ’Svenska Polisens’ ubrugelighed tiltager, som seneste forenigsindlæg underbygger. Nu tilføres endnu et svidende nederlag! Siden http://www.googlefight.com/ muliggør en vurdering og sammenligning af forskellige emner, idet resultatet af søgning på google benyttes som resultat. Ingen, endsige medlemmer af FBFWPBCK, er naturligvis det ringeste i tvivl om udfaldet af en fight mellem ’conga’ og ’Svenska Polisen’. Opsættes en fight mellem ’Svenska Polisen’ og selveste Lars H.U.G. taber svenskerne gud hjælpe mig også. Selv en så ringe og upopulær kunstner som HUGgerten opnår 4700 hits, mens svenskerne opnår sølle 1690. Det er hvad det kan blive til for svenskerne. Ingen interesserer sig for den svenske ordensmagt, og mistilliden er tydelig! Igen kan en talsmand fra Svensk Kvalitetsindex citeres: "Offentligheden har ikke særlig stor tiltro til politiets evne til at opklare forbrydelser".

Googlefight manifesterer imidlertid også interessen for de emner som vor højt elskede forening varetager. Tæt fight er der mellem conga’en og 40w’eren (som vi kender det – det er ikke til at vælge) meeeen 40w’eren vinder faktisk! Med 302000 hits over 293000 sejrer 40w’eren over congaen! Lad lyset sprede glæde! Andre opgør bliver også afklaret – f.eks. slår ’afstemning’ ’agamenon’ med 248000 mod 194000. Derfor må der stemmes! NU! Vaskebjørnen er naturligvis heller ikke glemt derude – tvivl havde man ikke, men her kommer resultatet alligevel: ’racoon’ slår ’rudi völler’ med flere længder (164000 vs. 54400).

Alle disse små sølle resultater overstråles dog af ét almægtigt emne: CITRUS’en. Med 3,3 millioner hits, er der ikke engang grund til at sætte en fight op... Gør man det alligevel slår ’citrus’ både ’Gud’ (1mill.), ’George Bush’ (2,8mill.), ’Saddam Hussein’ (2,2mill.) og Hanson-brødrene (’Hanson’: 2,8mill.)

Rene Diff er der kun 129 der gider at nævne (en af dem er FBFWPBCK – de 128 andre formodes at være omtrent lige så hånlige...)

Skam over ’Svenska Polisen’!

40congaWor

 

16. Februar 2004:

Svenska polisen på bar bund i karakterræset

Hvad FBFWPBCK's medlemmer længe har vidst er nu også blevet alment
anerkendt i den brede svenske befolkning. Svenska polisen er komplet
helt og aldeles håbløse. Selv ikke efterårets store hvervekampagne
hvor man forsøgte at hverve nye betjente til den falmede styrke har
båret frugt. Ifølge den årlige brugerundersøgelse, fra "Svensk
Kvalitetsindex", der hvert år undersøger svenskernes tillid til de
offentlige instanser, får polisen i år den ringeste karakter
nogensinde. Vinderen blev børnepasningen, på de næste pladser finder
man instanser som ældreplejen, skolen og sygehusvæsenet. Til
allersidst finder man så svenska polisen. En talsmand fra Svensk
Kvalitetsindex udtaler: (oversat) "Offentligheden har ikke særlig
stor tiltro til politiets evne til at opklkare forbrydelser" Dette
falder meget godt i tråd med hvad vi i FBFWPBCK længe har vidst. Hvad
kan man også forvente efter at etaten indrullerede fallerede sangere,
vaskebjørne og alkoholikere i styrken? Svaret må stå hen i det
uvisse, nøjagtigt som da FBFWPBCK afslørede at Stockholms polisen
havde indkøbt adskillige junglekøretøjer. Dette incident har
naturligvis også haft indflydelse på undersøgelsen, som desuden
resulterede i den ringeste karakter (til polisen) nogensinde givet! I
den anledning kan man minde om at i DK opnås næstringeste karakter
ifald man kan sit eget navn, men det kan jo også være svært nok hvis
man som svenska polisen er helt og aldeles på bar bund. Men svenska
polisen er ikke de eneste der bør skamme sig, Lars HUG har ikke rørt
en finger siden november, hvem fanden tror han han er? Studerende?
Den dovne slambert ligger og ruller sig i alle vores skattekroner
mens han online tjekker salgstallet på hans seneste angreb på
FBFWPBCK (Save me from this rock'n roll). Ifald hans kugleramme er
intakt får han heller ikke brug for sine skolekundskaber foreløbig,
og godt for ham eftersom han ligesom svenska polisen nok har befundet
sig i den tunge ende af karakterskalaen.

Skam over HUG og konspirationen.

40congawor