17. juni 2004
FBFWPBCK strikes back! |
Naturligvis ligger din forening ikke på den lade side i vigtige konspirationsspørgsmål. Således heller ikke i Totti-sagen, hvor 'den italienske lama' under Danmark-Italien gentagne gange har spyttet Christian Poulsen i ansigtet. Således melder 'Snotti' sig under konspirationens faner. Som det fra FBFWPBCK's side tidligere er meddelt ligger en af Totti's centrale organisationer ligesom vores egen på Yahoo. Efter ihærdigt arbejde af FETA (FBFWPBCK's Efterretnings Tjenestlige Aktivitet) er det lykkedes at infiltrere Totti's internethovedkvarter! Under dække af at være Lars H.U.G. opnåedes adgang til de allerhelligste arkiver. Det er tydeligt at det kun lykkedes at slippe ind pga. dæknavnet - et faktum der klart sætter Totti i forbindelse med resten af konspirationen! FETA indsamlede således værdifulde oplysninger (på italiensk, naturligvis) om Tottis gøren og laden, og ikke mindst konspirationer. Logget ind som Lars H.U.G. havde FETA endvidere succes med at placere to 'bomber' på Tottis alter: Et billede af gerningsøjeblikket, hvor spytklatten afsendes - med teksten Lama-Totti, puzzarone Totti! (Italiensk for: Totti du stinker langt væk af muggen lama) samt et billede af en særdeles ilter vaskebjørn - med teksten 'Forza Procyon Lotor!', det eneste italienerne for alvor kan forstå! Til kamp mod den italienske lumpenhed! 40congaWor! |
17. juni 2004
Totti angriber Yahoo |
Den modbydelige menneske skænder, flødebollen "Francesco Totti" har også en gruppe i Yahoo, ligesom vores gloværdige forening. Denne væmmelige mandsling, lettere fedladen med fletninger, har et forum for sin svinske opførsel på: http://it.groups.yahoo.com/group/toptottiroma/ Desuden har han en hjemmeside: www.fracescototti.com Francesco Totti er tidligere blevet sat i forbindelse med konspirationen, men sidstnævnte benægter ethvert kendskab til denne galning. Os andre kan dog se mange lighder, Tottis opførsel er at sammenligne med en HUG sang, et direkte ydmygende frontal angreb på al almen anstændig opførsel. Ligesom med HUGs angreb er det svært at sætte ord på en askyvækkende opførsel. Efter Stevens angreb på danskheden er det ikke svært at se sammenhængen mellem de to angreb. FBFWPBCK holder dig opdateret i sagen, foreningen har allerede kontaktet førende computer eksperter i Blåvand for at sætte et modangreb ind mod Totti's websvineri. Foreningens opfordrer dens retskafne medlemmer til at kæmpe med alle tilrådighed værende midler, total jihad! Skam over Totti og hans svigefulde familie, has venner, det italienske landshold, Trappatoni samt konspirationen. 40congawor |
12. juni 2004
Lustü angriber nådesløst danskheden |
Eksil danskeren og landsforædderen - Steven Lustü - har nu indledt et angreb på sit fædreland. Den norske avis "Dagbladet" har (formodentlig) på opfordring fra Lustü indledt en smædekampagne mod alt dansk.Se: http://www.dagbladet.no/sport/2004/06/11/400227.html I mangel af egne evner udi fodboldspillet, dette gælder såvel for Norge som for Lustü, vælger nordmændene nu helhjertet at støtte svenskerne under EM istedet for traditionelt at holde med det bedste hold - Danmark. Bacon, Nyhavn, æg og Carlsberg skal nu erstattes af Falukorv, Kungstorget og Pripps. Må de kløjs i den alkoholfri Pripps (og blive anholdt af Svenska Polisen for at drikke den på et offentligt sted - Kungstorget) - som nordmænd nu en gang er flest har de ikke fattet en brik, heller ikke at deres nye øl er alkoholfri og at falukorven er et aflangt farsbrød der har ligget i eddike, men hvad kan man også forvente af et folk der anser Lustü for "en spiller af høj international klasse"? Den er helt gal på fjeldet, danskerne får selv skylden for de skader vinden har forvoldt på skiløjperne. En yderligere skændsel er disse manipulerede afstemninger smudsorganet "Dagbladet" opretter, alle spørgsmål kan kun besvares med Ja eller Tja, og dette er en torn i øjet på os frihedselskende, retfærdige og ophøjede mennesker der siden tidernes morgen har hyldet afstemningsprincippet og alt det representerer. Et angreb med bulldozer mod hjørnestenen i vor hæderkronede forening. Sidst en "aviskrig" rasede førte det til afstumpet og rå vold på åben gade, hvor flere sagesløse blev slået til lire"Rudi"mænd, udført af forblændede hooligans. Steven Lustü bærer ene og alene ansvaret for denne vold, vold udført af letpåvirkelige og mentalt afstumpede mennesker. Stakler der kommer fra splittede og alkoholiserede hjem hvor sexmisbrug, korporlig afstraffelse samt afspilning af Lars HUG har hørt til dagens (u)orden. Denne forråelse af samfundet som helhed (en forråelse iværksat af Steven og konspirationen) må bekæmpes med alle tilrådighed værende midler. Aga ved at Svenska Polisen i hvert fald ikke gør det, det er ikke der man skal forvente at finde hjælp(de har jätte travlt med at jage ædru nordmænd rundt i offentlig parker) Læserne opfordres derfor til at oprette underlødige afstemninger om Norge og alt der kan forbindes dermed. Skam over Lustü, HUG, Svenska Polisen, Dagbladet, Norge, hooliganismen, Rudi Völlers udseende samt resten af Konspirationen. 40congawor |
11. juni 2004
Lars H.U.G. lukker Midtfyn! |
Lars H.U.G. skandalen vil ingen ende tage! Ikke nok med at skarnet
stikker sin fedtede snabel dybt ned i statskassen og hæver menige borgeres surt sammensparede penge og lusker sin elendige poesi ind ad bagvejen til de royale gemakker - nu tvinger H.U.G. også Danmarks næststørste musikalske initiativ i knæ! Midtfyns festivalen må, så sørgerligt som det end er, nu dreje nøglen om. En tragisk begivenhed i dansk musikliv. Ingen gider købe billetter - men ved tanken om at skulle udsættes for HUGgertens jamren er det jo kun fuldt forståeligt. En skam festivalledelsen ikke fik lyttet til FBFWPBCK i tide. Vi har advaret! Men lige lidt hjalp det, HUG blev sat på plakaten, og folk strømmede til billetsalget - på andre festivaller, for at undgå HUGgerten og det sure øl på Ringe naturligvis. Et i sandhed tragisk øjeblik for dansk musikliv - næsten så tragisk som meldingen om HUG-comeback'et. Sørgerligt er det for FBFWPBCK at måtte konstatere at Lars H.U.G. og 'Ringe' er to ord der falder lidt for naturligt sammen... 40congaWor! |