21. december 2004

Samfundets stålsatte næve går på grund!

At konspirationen alle dage har arbejdet med decideret skadelig og samfundsnedbrydende virksomhed er ingen hemmelighed. At konspirationen til stadighed udvides, og konstant benytter sig af mere og mere lyssky metoder til egen vinding er heller ingen nyhed. At intet er helligt for konspirationen kender FBFWPBCK kun alt for meget til. Men at konspirationen ved undergravende virksomhed, bestikkelsessager, trusler og politiske nederdrægtigheder nu formår at afvæbne det omgivende samfund for dets stærkeste våben, dets udstrakte stålsatte næve, er dog en sejr til konspirationen uden lige! Det civiliserede samfunds tro væbner, retfærdighedens forpost, den eneste vi i alle krisesituationer kunne regne med – selveste ’Sælen’ – er nu degraderet til en ukampdygtig spøgelsestilværelse, udenfor dens rette element! Denne prægtige ubåd skal nu blot henstå som en støvet museumsgenstand!!! Dette skandaløse tiltag, pensionering af ’Sælen’, har konspirationen gennetvunget med hidtil usete midler. Let spil er hvad konspirationen nu har udsigt til – og ikke andet – medmindre FBFWPBCK griber ind! At sælen tages på land, her under en uge inden lanceringen af Lars H.U.G. og Wiibroes sure, badeluffeholdige årgangsøl anno 2005 kan ikke være nogen tilfældighed! Sælen ville have været en oplagt demonstrationsdeltager i forbindelse med en surtølslancering der netop er planlagt til at foregå i havnebyen Helsingør på Marienlyst Slot der så absolut ikke ligger uden for rækkevidde for en sæl i strandkanten. FBFWPBCK kan nu kun håbe på at der blot er tale om en skjult manøvre – og at ’Sælen’ nu sættes ind mod Lars H.U.G. af samme grund som den blev indsat i en ørkenkrig: sæler bevæger sig også op på land... (se vedlagte billeder)

Til kamp!

40congaWor!

 

21. december 2004

Lars H.U.G. i årgangsøllen!

At Lars HUG længe har svømmet rundt i godtfolks øl for at gøre denne sur er ingen nyhed. At Lars HUG ganske uretmæssigt - i et overflødigshorn af dekadence og underlødigt klatmaleri - har slået sig op som kunstner, er heller ingen nyhed. At Lars HUG slår plat på velmenende,naive og godtroende mennesker i et usselt forsøg på at skrabe uretmæssige håndøre til sig, er heller ingen nyhed. At Lars HUG benytter julefreden til endnu et nederdrægtigt angreb på anstændigheden er heller ingen nyhed, eftersom han allerede har udgivet et såkaldt "Greatest Hit" album med flere stålne klassikere som huggerten uden at ryste på hånden udsætter for verbal voldtægt. At Lars HUG nu er udvalgt til at designe etiketten til Wiibroes årgangsøl anno 2005 kan ikke ryste gamle garvede FBFWPBCK frontsvin, vi har efterhånden oplevet en del svinestreger fra konspirationens side. Der har altid været noget lusket ved denne øl, og at Lars HUG i årevis har svømmet rundt i Wiibroes fade kommer ikke bag på nogen, men at bryggeri koncernen nu åbenlyst står frem og indrømmer at deres øl er surt og tilmed lader HUG designe mærkaten - det er squ groft. FBFWPBCK medlemmer opfordres til i det kommende år at boykotte denne forsmædelige og sure bryg (hvad de fleste nok havde tænkt sig i forvejen), og aktionslystne medlemmer opfordres deslige til demostration foran Marienlyst slot d.27/12 - 04 hvor HUG's etikette samt den sure bryg bliver præsenteret. Hvem overskuddet går til? tja - med FBFWPBCK's kendskab til HUG så stikker troubaduren nok det meste i lommen selv, altså heller intet nyt fra den kant.. Alt i alt: Intet nyt fra vestfronten - kampen fortsætter.

40congawor

 

7. december 2004

Grum nyhed - stor overraskelse!

Til foreningens store overraskelse melder den ellers ærværdige Bent Fabricius-Bjerre sig nu under konspirationens blakkede vinger! Få uger har FBFWPBCK hvilet på laurbærrene efter den store Procyon Parade, og straks udnytter konspirationen situationen...

40congaWor!

 

Politikens netavis skriver tirsdag 7. dec 2004:

Bent Fabric giver pris til Lars H.U.G.

Bent Fabricius-Bjerre har stiftet en ny pris og givet den første af slagsen til kollegaen Lars H.U.G.